PMU søger en socialpædagogisk medarbejder

Ansøgningsfristen er udløbet.

PMU – praktisk medhjælper udvikling – i Sindal søger medarbejder med stærk og god socialpædagogisk erfaring.

PMU arbejder med børn og unge med indlæringsmæssige problemer og særlige behov for en helhedsorienteret og målrettet pædagogisk indsats. Gennem målrettet og individuel botræning og indsats kvalificeres målgruppen til bl.a. et STU forløb og andre fremadrettede kvalificeringsforløb for uddannelse, beskæftigelse og bosætning.

For stillingen gælder bl.a. nedenstående sociale og pædagogiske tilgange og holdninger til det daglige arbejde med målgruppen:
Vi forventer, at du har en god psyke, et godt humør, er glad og positiv, har energi og vilje, er samarbejdsorienteret, fleksibel, målrettet og målbevidst, at indsats kommer før klokken, at du har et budskab og noget på hjertet, har et mål med dit arbejde, er udviklingsorienteret med et godt menneskesyn og værdigrundlag.

Du skal således være tydelig i dit arbejde og se nye muligheder og udfordringer og stille dig til rådighed. Ansøgere skal have en holdning og praksis til inddragelse af og samarbejde med målgruppen.
Vi ser desuden gerne ansøgere, som har interesse for motion og bevægelse og ansøgere, der vil kunne bidrage med andre fysiske aktiviteter.

PMU er en spændende og mangfoldig arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø. Du kommer til at samarbejde med mange forskellige fagligheder, der brænder for arbejdet med de unge – og det vil du kunne mærke i det daglige arbejde.

Der er tale om en fuldtidsstilling, som er omfattet af skiftende arbejdstider på hverdage og i weekender.

Yderligere oplysninger om stillingen ved henvendelse til forstander Conrad Andreasen, mobil 28358958 eller til viceforstander Solveig Vejen, mobil 28356660.

Ansøgningsfrist 11.01.2019 kl. 1200. Tiltrædelse snarest og senest 01.03.2019.
Du bedes sende din ansøgning til jaf@pmu.dk


Mærk ansøgningen ”medarbejder til PMU” og angiv i ansøgningen, hvor du er blevet gjort opmærksom på stillingsopslaget.