Autoværkstedet

Autoværkstedets opgave er at holde PMUs vognpark kørende. Som elev på autoværkstedet bliver du en del af et team, hvor du får kyndig vejledning af autoværkstedets 2 faglærere.

 

Du arbejder med
  • Du bliver præsenteret for værktøj og hjælpemidler, der bruges i autobranchen.
  • Du stifter bekendtskab med div. mekaniske opgaver: F.eks. at skifte og afbalancerer hjul, reparere bremser, eftersyn og klargøring til syn.
Læringsmål

På autoværkstedet skal du tilegne sig en række faglige kompetencer. Du oplever, hvad det vil sige at være på en arbejdsplads. Herudover lærer du også:

  • at møde til tiden
  • at overholde aftaler
  • om personlig ansvarlighed
  • selvindsigt (arbejde ud fra dit eget niveau)
Eksterne kurser og certifikater

Du har i løbet af din arbejdstræning i autoværkstedet mulighed for at tage følgende eksterne kurser:

  • Svejsekursus
  • Truckcertifikat
  • Epoxykursus
Arbejdstype

I autoværkstedet arbejder du med stående let fysisk arbejde. Autoværkstedet er arbejdspladsen for dig, der vil arbejde med mekanik og som er indstillet på at ‘makke’ med forskellige motorer. Vi tager udgangspunkt i og hensyn til dine personlige forudsætninger. Vi lægger stor vægt på, at opgaverne udføres på en ergonomisk hensigtsmæssig måde med fokus på den personlige sikkerhed.