Dimission ved PMU

Fredag den 28. juni 2019 fra kl 12.00-16.00 afholder PMU dimissionsfest og årsafslutning for vores unge mennesker og deres pårørende.

PMU summer disse dage. Serviceværkstedet gør rent, slår græs og klipper hæk. Køkkenet har alle køkkenstationer i brug til forberedelsen af maden. Medieværkstedet tester højtalere og mikrofoner. Administrationen pusler med de sidste planer og beviser. Kiramik og Basen gør udstillinger og bordpynten klar. Alle er i gang. For der er snart fest i PMU.

I år fejrer vi, at 18 af vores elever har færdiggjort deres Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse. De unge får et bevis og får sat huen med det stribede bånd på hovedet.

Det er årets fest i PMU – og i år får vi hele 220 gæster, der skal være med til at fejre de unge mennesker. Iblandt gæsterne sidder også folketingskandidaterne Bjarne Laustsen og Bent Bøgsted. Hertil får vi besøg af sagsbehandlere, rådgivere, vejledere fra kommunerne og Lene Andreasen fra Ligeværd, der også vil lykønske de unge.

Maden er lavet af PMU Catering & Køkken, og i år har de valgt et mexicansk tema. Se mere på deres facebookside.

Vi glæder os til en festlig dag.