Mød PMU til Bæredygtighedsfestival i Aalborg den 8. september 2018

Til Aalborg Bæredygtighedsfestival den 8. september kan du finde PMUs butik Socialøkonomiske Ruth og PMUs bæredygtige pølsevogn blandt de deltagende boder. Med vores deltagelse på åbningsdagen vil vi gerne vise dig og andre besøgende, at når du handler med PMUs værksteder, så handler du bæredygtigt. Du støtter et godt formål, hvor overskuddet går til nye projekter og initiativer for socialt udsatte, samtidig med at du forbruger bæredygtigt, fordi værkstedernes produkter er lavet ud fra en bæredygtig tilgang, hvor hvert produkt “tager den tid det skal tage” at producere. En del af produkterne er ligeledes reuse, hvor gammelt materiale får nyt liv.

 

Socialøkonomiske Ruth

At handle i Socialøkonomiske Ruth er bæredygtigt forbrug, men Ruth vil på festivalen også repræsentere det socialt bæredygtige. Med på standen har vi blandt andet nogle helt nye posters fra ‘Det Kreative Mediehus Basen’. Butikken medbringer selvfølgelig også produkter fra PMUs andre værksteder. Du kan finde Ruths bod på Havnefronten nær Utzon Centret den 8. september fra kl 10.00-15.00. 

 

Den bæredygtige pølsevogn fra PMU

Den bæredygtige pølsevogn byder på hjemmelavede pølser af grise fra PMUs frilandslandbrug Lyngsågård. Hertil hjemmelavet brød og tilbehør. Maden er lavet i PMU Catering & Køkken, som også vil bemande vognen på dagen sammen med Lyngsågård. Du kan finde pølsevognen på Havnefronten ud for Utzon Centret i Aalborg den 8. september fra kl. 10.00-15.00.

 

Bæredygtighedsfestivalen

Den 8.-15. september 2018 afholder Aalborg Kommunes Bæredygtighedsfestival på Aalborg Havnefront. Formålet med Bæredygtighedsfestivalen er at skabe opmærksomhed om de mange lokale initiativer, der findes inden for bæredygtighed samt inspirere til en mere bæredygtig adfærd. Du kan læse meget mere på Bæredygtighedsfestivallens hjemmeside – tryk her. 

Se hele programmet her