Ny bestyrelsesformand i PMU

[ssba_hide]

PMU har fået ny bestyrelsesformand og næstformand. I slutningen af 2014 takkede den forhenværende formand Kurt Christensen af, og onsdag den 25. februar 2015 udpegede PMUs bestyrelse således en ny formand og næstformand. Bestyrelsesformanden for PMU er Erik Bo Sørensen og næstformanden er Karl Henrik Laursen. PMUs bestyrelse er derfor fremover sammensat af fem medlemmer og en medarbejderrepræsentant. De fem medlemmer er Jens Meyhoff, Erik Christoffersen, Willy Winther Jensen, Erik Bo Sørensen og Karl Henrik Laursen. PMUs medarbejderrepræsentant er Lise Vilholm Petersen. Du kan se billeder af bestyrelsen og deltagere ved bestyrelsesmøderne her.

Erik Bo1Bestyrelsesformand Erik Bo Sørensen

PMUs nye bestyrelsesformand er Erik Bo Sørensen. Erik Bo Sørensen er advokat hos Advokaterne Amtmandstoften og har Møderet for landsret og højesteret. Han har været med i arbejdet om PMU i mere end 20 år og har gennem alle årene haft et meget tæt samarbejde med ledelsen i PMU. Han indtrådte i PMUs bestyrelse i 2012. Erik Bo Sørensen er uddannet cand.jur. fra Aarhus Universitet.

Erik Bo Sørensen har arbejdet som advokat for Advokaterne Amtmandstoften i mere end 30 år. Han er 62 år og bor i Hjørring.

Mellemrum

Karl HenrikNæstformand Karl Henrik Laursen

PMUs nye næstformand er Karl Henrik Laursen. Karl Henrik Laursen er direktør for Nordsøen Oceanarium og Nordsøen Forskerpark og indtrådte i PMUs bestyrelse i 2014. Karl Henrik Laursen har mere end 15 års ledelseserfaring fra forskellige arbejdspladser. Karl Henrik Laursen er uddannet cand.oecon fra Aalborg Universitet.

Karl Henrik Laursen har før sin direktørpost i Nordsøen Oceanarium været ansat i Hjørring Kommune, hvor han arbejdede som økonomidirektør i 6 år. Karl Henrik Laursen har desuden arbejdet indenfor sundhedsvæsenet i Nordjylland. Han er 50 år og bor  med sin familie i Aalborg.