Netværksgruppe for Socialøkonomi på besøg i PMU

[ssba_hide]

Samtalerne summede ivrigt, da der idag blev holdt netværksmøde i PMUs konferencesal om Socialøkonomi i Nordjylland. Temaet var socialøkonomisk værksætteri, socialøkonomisk samarbejde med kommuner og vilkår for socialøkonomi – og der var tydeligvis masser af ildsjæle blandt de besøgende gæster.

Ført an af PMUs forstander Conrad blev dagen indledt med en bustur rundt til nogle af PMUs socialøkonomiske værksteder. Her blev gæsterne introduceret for værkstedernes drift og hvorledes værkstederne fungerer som socialøkonomiske virksomheder. Busturen endte ved Kuben, hvor eftermiddagen blev brugt på at høre foredrag om socialøkonomiske virksomheder og særligt rammerne bag. Her fortalte Jammerbugt kommunes borgmester Mogens Gade om sine tanker om socialøkonomi og de fordele, der kan ligge i et samarbejde mellem virksomhed og kommune. Det blev efterfølgende suppleret med en anden vinkel af konsulent Peter Julius fra Public Intelligence, som gav de besøgende en indsigt i hans erfaringer omkring ‘salg til det offentlige’.

Dagen blev afsluttet af Mia Hansen, Uffe Lembo og Tommy Kronborg fra Socialstyrelsens nye Vækstcenter for socialøkonomiske virksomheder. Foredragsholderne gav deltagerne et indblik i vilkårerne og rammerne for socialøkonomiske virksomheder. Du kan læse meget mere om Vækstcentret her.

 

IMG_2532  IMG_2551  IMG_2556  DSC02780

Dagen var arrangeret af Huset Venture Nordjylland. Vi takker alle for en spændende dag.