PMU fodboldturnering 2019

Nu er der kommet dato på årets fodboldturnering. PMU CUP løber i år af stablen den 4. juni 2019. Turneringen er for uddannelsessteder og skoler for unge med særlige behov i alderen 16-30 år. Turneringen finder sted på Sindal Stadion.

Den årlige turnering er efterhånden ved at være en fasttømret tradition. Turnering blev oprindeligt grundlagt på initiativ fra én af PMUs tidligere elever, som synes, at det ville være en god ide at afholde en særlig turnering. Mange af de unge elsker at spille, og derfor er det selvfølgelig en tradition, der er værd at holde fast i. Hertil er turneringen også en oplagt mulighed for at møde ligesindede og skabe relationer på tværs af institutionerne.  

Vi håber på mange deltagende hold. Se indbydelsen herunder.