PMU nødsaget til at lukke to værksteder

Som følge af ændringer i PMUs elevtal har vi været nødt til at ændre på budgettet for 2020, idet elevtallet for det kommende år ændrer sig fra 72 elever til 58.

PMU har alle årene kunnet leve op til budgetjusteringer, og vi har således altid været opmærksomme på at redigere i budgetterne, så de var i overensstemmelse med det aktuelle elevtal. Aktuelt ser det således ud, at vi må lukke blandt andet Café Lige efter Bogen på Hjørring Bibliotek og Kiramik i Hæstrup.

Konsekvensen af disse lukninger er, at vi har måttet opsige flere medarbejdere, herunder bl.a. nogle af de unge, som har været ansat på særlige vilkår.

Lukning af værksteder og opsigelse af medarbejdere til trods, så fortsætter PMU med at arbejde med unge med særlige behov og gennem botræning og arbejdstræning at kvalificere de unge til at klare sig med eller uden støtte i egen bolig og til ansættelse på arbejdsmarkedet på særlige vilkår.