Uddannelsesmesser i efteråret 2019

Mød PMU og andre skoler og uddannelsessteder for unge med særlige behov, når efterårets vejlednings- og uddannelsesmesser løber af stablen.

Vejlednings- og uddannelsesmesserne er en god og oplagt lejlighed for både unge og forældre til at danne sig et indtryk af, hvilke muligheder den unge har. Både i forhold til uddannelse, beskæftigelse og boform.

På PMUs stand vil du finde dygtige folk, der kan hjælpe og guide Jer. Du kan få en snak med vores socialrådgivere, som kan guide Jer i mulighederne og de lovmæssige aspekter. Herudover kan du selvfølgelig også hilse på nogle af vores unge elever og faglærere, der kan fortælle om værkstederne, boenhederne, praktikforløbene og dagligdagen i PMU.

I år kan du finde PMU på hele fem forskellige messer rundt om i Jylland. Det er følgende fem:

Herning den 25. september 2019 kl 9.00-18.00: Ligeværd vejledningsmesse for unge med særlige behov.

Kolding den 26. september 2019 kl 9.00-18.00: Ligeværd vejledningsmesse for unge med særlige behov.

Aarhus den 3. oktober 2019 kl 9.00-18.00: Ligeværd vejledningsmesse for unge med særlige behov.

Brønderslev den 9.-10. oktober 2019 kl 9.00-14.00: Zoom ind på din Fremtid.

Aalborg den 24. oktober 2019 kl 9.30-17.00: Uddannelsesmesse for Unge med Særlige Behov 2019.