goduddannelsetilalletekst

PMU er en del af Ligeværdsprojektet ‘God Uddannelse til Alle unge‘. I samarbejde med 29 andre uddannelsessteder fra Foreningsfællesskabet Ligeværd har vi financieret og igangsat et projekt, der skal bidrage til og udfordre samfundstænkningen omkring, hvad god uddannelse er. Vi arbejder i PMU med en gruppe af unge, som har svært ved at etablere sig i det ordinære uddannelsessystem. Det rejser nogle spørgsmål omkring definitionen af den gode uddannelse i Danmark: Hvad er egentlig god uddannelse? Det behandler og diskuterer udviklingsprojektet ‘God Uddannelse til Alle unge’.

Læs meget mere om projektet på projektets hjemmeside.

PH.d. projektet God Uddannelse Til Alle Unge

Sideløbende med udviklingsprojektet God Uddannelse til Alle unge bliver der også lavet et Ph.d. projekt. Projektet bliver varetaget af Leo Komischke-Konnerup fra Forskning og Udvikling på University College Syddanmark. Hvor udviklingsprojektet skal sikre vidensdeling institutionerne imellem, er formålet med Ph.d. projektet at undersøge praksis og viden hos de deltagende skoler og uddannelsesinstitutioner. Det er særligt tanken omkring den praksisretterede og heldhedsorienterede uddannelsesforståelse, der bliver sat under lup. Til denne undersøgelse af institutionernes daglige praksis har Leo Komischke Konnerup udvalgt tre institutioner til projektet. Det er Tolne Efterskole, Værkstedsskolen Ørnehøj og ikke mindst PMU. Leo Komischke-Konnerup observerer og undersøger PMU i foråret 2014. Disse observationer bliver en del af de empiriske materialer.

De to projekter skal afslutningsvis give en bredere forståelse af begrebet uddannelse.