Væksthuset

I Væksthuset laver vi gartnerarbejde og producerer sommerblomster, krydderurter, agurker, tomater, peber og pyntegræskar. Hertil laver vi jule- og gravdekorationer i vinterhalvåret. I sommerhalvåret hjælper vi til med haverne i bofællesskaberne i PMU.

collage væksthuset

 
 

Du arbejder med

Arbejdet i væksthuset er sæsonafhængigt og opgaverne varierer derfor meget.

  • Planteformering: at så, prikle og tage stiklinger.
  • Passe planter: vide hvilke behov planterne har m.h.t. vand, klipning og gødning. Holde øje med skadedyr.
  • Plantekendskab: hvad hedder de forskellige planter og hvordan ser de ud.
  • Pakke og sortere planter og tomater m.m. til salg.
  • Vedligehold af haver: beskæring, hækkeklipning, græsslåning og lugning m.m.
  • Vedligehold af bygninger og materialer. Rengøring af borde og vinduer, udskiftning af ruder, male vægge/gulve m.m. passe fyr, slibe sakse og mange andre ting.
Læringsmål

Du lærer om arbejdet som gartner i bred forstand. Arbejdet følger årstidernes skiften, men der er rutiner og systematikker, der går igen i arbejdet. Du lærer, hvordan det er at være på en arbejdsplads, der producerer til salg med hvad det indebærer af tidsfrister og forventninger til varerne. Du lærer også at:

  • samarbejde
  • være en god kollega
  • få og tage ansvar
  • arbejde koncentreret
Eksterne kurser og certifikater

Vi hjælper dig, så du kan komme på kursus i:

  • Beskæring
  • Motorsav
  • Traktorkørekort
  • Små gartnerimaskiner
  • Plantekendskab og andre kurser indenfor det grønne område.
Arbejdstype

Arbejdet i Væksthuset byder på både stærk fysiske opgaver som at køre med fuldt læssede trillebøre, fræse og klippe hæk, men også mindre anstregende opgaver som at så, klippe stiklinger og sno Efeu på bøjle. De nævnte fine små opgaver kræver en del tålmodighed og mange opgaver kræver også en vis systematik, og at du kan falde til i en rutine og indgå i et arbejdsfællesskab. Du arbejder altså med alt fra stillesiddende (at så) til hårdt fysiskarbejde (at fræse). Arbejdet bliver dog altid tilpasset dig. Det er ikke alle, der bryder sig om at sidde og så og heller ikke alle, der kan eller vil fræse.

Salg fra væksthuset

Væksthuset sælger planter efter sæson. Vi har dog ingen butik, men vi tager gerne imod kunder, der kigger forbi.