PMU søger Socialpædagog til vores boenhed i Kvissel

PMU – Praktisk Medhjælper Udvikling – søger medarbejder med stærk og god socialpædagogisk erfaring til vores botilbud Concordia for unge med særlige behov beliggende i Kvissel.

Om PMU

PMU er et uddannelses- og bosted for børn og unge med indlæringsmæssige udfordringer og særlige behov. Vi tilbyder en helhedsorienteret og målrettet pædagogisk indsats. PMU har flere forskellige boenheder og produktionsværksteder. Vi træner, uddanner og vejleder de unge med henblik på at give dem evner og værktøjer til et så selvstændigt og værdigt voksenliv som muligt. Vores botilbud Concordia er godkendt til unge borgere fra 16 år og op. Dette efter Servicelovens §66 og §107 med plads til 15 beboere fordelt på to adresser i Kvissel.

Om dig

Vi søger en medarbejder med solid socialpædagogisk erfaring, der kan tage del i det daglige arbejde med de unge på Concordia. Du skal have en anerkendende og respektfuld tilgang til vores unge mennesker. Du skal møde dem der, hvor de er samtidig med, at du skal kunne sætte retning og ramme, fastholde aftaler og strukturere hverdagen. Vi forestiller os, at du er:

• Uddannet socialpædagog/pædagog

• Du er tydelig og kan arbejde målrettet

• Du er god til at samarbejde

• Du ser muligheder frem for begrænsninger

• Du er fleksibel

• Du kan både arbejde selvstændigt og samarbejde

• Du har et godt humør og en god energi

Vores udgangspunkt for arbejdet med de unge er inddragelse og samarbejde. Det er derfor vigtigt, at du har en holdning hertil og kan udøve det i praksis i dit arbejde med de unge.

Der er tale om en fuldtidsstilling/projektansættelse (6 mdr. med mulighed for forlængelse), som er omfattet af skiftende arbejdstider på hverdage og i weekender.

Din nye arbejdsplads

PMU er en spændende og mangfoldig arbejdsplads med et godt arbejdsmiljø. Du kommer til at samarbejde med mange forskellige fagligheder, der brænder for arbejdet med de unge – og det vil du kunne mærke i det daglige arbejde. Du vil indgå i et team på Concordia, men også få kontakt til PMUs andre medarbejdere bl.a. på vores opfølgningsmøder, personalemøder og andre personalearrangementer.

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til konstitueret forstander Solveig Vejen på 28 35 66 60 eller daglig leder på Concordia Jenny Krogh på 29 16 64 26.

Ansøgningsfrist 01.03.21 kl. 12.00. Tiltrædelse snarest og gerne senest 01.04.21

Du bedes sende din ansøgning til Gitte Kristensen på mail: gik@pmu.dk.

Mærk ansøgningen ”Medarbejder til Concordia”.

Du kan læse om PMU´s privatlivspolitik for ansøgere her