Ud af klasseværelset, ind på et værksted. Et tilbud til unge med særlige behov – i 8. og 9. klasse, der har behov for at komme ud af klasseværelset og ind på et værksted, hvor de kan modtage praktisk undervisning uden at gå på kompromis med de krav, der stilles i forhold til dansk, regning og matematik.
På baggrund af adskillige henvendelser fra skoler, lærere samt andre fagpersoner, der er omkring de unge mennesker med særlige behov, oplever vi, at der er et behov for et sted, hvor de unge – i en periode – kan komme og modtage undervisning, der ikke foregår i et konventionelt klasseværelse.
PMU har tidligere samarbejdet med skoler i lokalområdet, til stor tilfredshed for alle – dette er således en opgave, vi har erfaring med, og gerne vil støtte op om.
PMU tilbyder følgende:
- Undervisnings-/forløbsplan, der er tilrettelagt ud fra den enkeltes behov.
- Fleksibilitet i forhold til, hvor mange dage/timer den enkelte har behov for.
- Et tæt samarbejde mellem skolen, forældre, PMU`s faglærere og koordinatorer.
- PMU udarbejder evalueringer hver 3. måned, eller efter ønske.
- Der vil være månedlig fremmøderegistrering.
- Der tilbydes morgenmad og frokost.
- Der vil være arbejdstøj og sikkerhedssko til rådighed.
- Der tilbydes deltagelse i fritidsaktiviteter.
Timepris for praktik på et PMU værksted er kr. 168,00.
For yderligere oplysninger kontakt praktikkoordinatorer:
Hanne Knudsen mail: hk@pmu.dk tlf.: 30 85 86 76 eller Lisbeth Holst mail:lih@pmu.dk tlf.: 30 85 86 77
Lucas har været i skolepraktik i 6 måneder. Det kreative mediehus – har i samarbejde med Ligeværd og Sindal Skolecenter udarbejdet denne fine video om Lucas´ forløb. Vi håber, I vil tage jer tid til at se den.
Læs også Ligeværds artikel på side 32 om Lucas og skolepraktik i PMU.